Min fars liv – Find Erik Larsen

Min far, Find Erik Larsen, blev født den 4. april 1934. Jeg kender mest hans liv i brudstykker, men jeg ved, at han var en mand med hænderne skruet rigtigt på. Han byggede, skabte og satte spor i det hjem og den hverdag, jeg senere kom til at være en del af.

Han voksede op i en tid, hvor arbejde og pligter fyldte meget, og det prægede hans livssyn. Jeg husker ham især gennem de ting, han lavede, og de minder, der stadig lever i mig.

Jeg ved, at han er uddannet som gammeldags møbelsnedker. Han bestod svendeprøven, men kom på en 3.-plads på grund af nogle transportskader på det chatol, som jeg arver efter min mor. Min far arbejdede hele sit liv med træ, også da han senere var ansat ved Falcks Redningskorps.

Inden Falck arbejdede han hos Trige Electric Motors (senere Trige Titan, i dag TT Electric). Han var bl.a. med til at vikle elmotorer og lavede engang nogle smukke og meget holdbare stjerner i blåt plast, som blev brugt i forbindelse med opviklingen.

Den 27. september 1958 blev han gift med min mor, Birthe, på en solskinsrig dag. Det var begyndelsen på et ægteskab, der skulle vare i årtier og blive fundamentet for den familie og det liv, jeg blev en del af.

Ved den store lyntogsulykke i Odense i 1967 måtte min far blive alene på stationen i Dalum ved Odense og passe den, mens stationslederen og mange andre var taget afsted. Det var en stor opgave for min far og gav ham mange åbne døre. Jeg husker tydeligt, at han først blev udnævnt til assistent – men ikke længe efter blev det ændret til udrykningsleder, som var en større stilling.

I sin tid som ansat hos Falck har min far virkelig prøvet mange ting – fra det mest tragiske til det sjove og meget spændende. Falck blev i perioder særligt kendt for rengøring af bygninger og maskiner efter brand. Min far måtte tit og ofte ud om natten, når der havde været brand i forskellige virksomheder rundt omkring i det fynske land eller i Jylland, og lave målinger for syre. Var der syre, kunne der dannes rust – selv i rustfrit stål – og det samme med aluminium. Hver gang fik min far og hans hold af rengøringseksperter stor ros for deres arbejde.

Firmaer, min far har været ude og gøre rent hos: bl.a. en margarinefabrik (vist nok under det tidligere FDB – i dag Coop Danmark) et sted i Jylland, og Samba Flødeboller/Elvirasminde. Lidt fakta: I 1967 lukkede virksomheden i Aarhus og flyttede til nye, moderne lokaler i Hasselager. Fabrikken i Hasselager brændte i 1985, hvorefter Elvirasminde etablerede sig i Skanderborg, hvor den stadig ligger. Den aften i 1985, da min far kom hjem fra arbejdet der, havde han masser af flødeboller med. Jeg tror, jeg spiste seks kæmpe flødeboller på en halv time – de var jo gratis. I næsten et halvt år havde jeg flødeboller med i skolen hver uge; jeg blev træt af flødeboller – men det er nu lidt sjovt at tænke tilbage på.

Mellem Nyborg og Korsør sejlede der engang færger. Her brugte DSB ofte Arveprins Knud, som transporterede kemikalier til det daværende Kommune Kemi i Nyborg (i dag Fortum Waste Solutions). Hvis der var spildt kemikalier på færgen, eller der var sket små eksplosioner, var det også en af min fars opgaver at gøre rent her.

Den største opgave for Falcks korrosionsenhed har nok været afvaskningen af det store kraft- og varmeværk i Aarhus. De måtte ikke bruge højtryksspuling; alt skulle foregå med normalt vandtryk og klude for at skåne rør og udstyr. Det tog 3–4 forskellige firmaer mere end et halvt år at gøre rent efter den brand. Efterfølgende var de oppe at se det færdige resultat, og her blev ægtefælder/samlevere inviteret med af kraftvarmeværket til rundvisning og middag – som en flot tak for lån.

Det mest tragiske min far oplevede, var en ulykke i det sydøstlige Odense, hvor en familie blev påkørt, og familiens børn omkom. Det ramte ham hårdt, for drengene hed det samme som mine søskende: den ældste Claus og den yngste Steen – hos os var Steen den ældste og Claus den yngste. Den oplevelse betød, at min far ville have sikkerhedsseler på bagsædet i sin bil. Det var der nemlig ikke dengang.

Som I kan læse her, har min far ikke altid været der som en far for mig, fordi han ofte var den eneste, der tjente penge til hjemmet. Der var kun den ene indkomst, da min far hellere ville have, at min mor gik derhjemme.

Men når det så er skrevet så forsøgte han i hele min barndom at få lægerne til at tro på at han ikke så syner, hele min barndom og ungdom, og på til jeg var 20,5 år forsøgte min far at få lægerne til at lytte på at min far mistænkte at jeg kunne have epilepsi, hver gang blev min far blot spist af med at han så syner, hver eneste gang, blev han afvist indtil december 1993 hvor han ved læge tog de to krus med blyanter og sagde og viste samtidigt med to armbevægelser en arm ud til hver side kastede indholdet ud af krusene, det skete næsten samtidigt med at jeg faldt ned af en trappe men jeg stod i lære som bager i København, jeg fik i nytåret 1993/94 konstateret Epilepsi af typen Juvenil Myklon Epilepsi der understøtter den opfattelse som min far viste lægen.

Min far døde den 5. december 2016 efter længere tids sygdom. Selvom han har været borte i mange år nu, lever hans liv videre i de ting, han byggede, og i de spor, han satte i mig og i vores familie.

Jeg vil huske min far som en mand, der arbejdede med hænderne, som formede både ting og minder, og som var en del af det liv, jeg står på i dag.

Æret være hans minde.

🌅 Et liv efter livet ⚓️

Find har fundet fred – og fornuften i, at kærligheden fortsætter på den anden side.

 

Selv om far ikke troede på et liv efter døden, viser han os nu, at kærligheden rækker længere end tvivlen. For når han igen er sammen med mor, stråler han af en lykke, som ingen ord helt kan rumme. Som om han har fundet fornuften i lyset – og erkendt, at kærligheden virkelig aldrig dør.

Haven står i blomst omkring dem, og huset, som han selv byggede, lyser blidt i aftenens skær. De går der sammen med Sussi, Cæsar, Lucy, Scott og Kiwa, der løber frit mellem blomsterne, mens fuglene synger over dem.

For på den anden side lever man ikke efter ure og kontakter. Der er intet, man tænder eller slukker – lyset følger solens gang, stille og naturligt, som i gamle dage. Der findes hverken elektronik eller støj, og ondskaben, som vi kender her på jorden, kan ikke nå derind. Alt bæres af harmoni. Man hjælper hinanden, ikke fordi man skal, men fordi det ligger i selve væren. Det er ikke et sted uden følelser – tværtimod – men et sted, hvor intet gør ondt mere.

For nylig drømte jeg, at jeg talte med min far. Han fortalte, at min ven Toke – som døde den 31. oktober 2022 – først kom til området på den anden side, hvor far befandt sig, midt i november, efter jordisk kalender. I starten vidste de ikke, at de boede tæt på hinanden, men hen mod juletid fandt Toke ved et rent tilfælde ud af, at far boede lige i nærheden. Siden da har de holdt kontakt – og de bor stadig tæt på hinanden derovre. Toke havde endda spurgt far til råds, fordi han skulle i gang med at bygge et hus – præcis som far gjorde i sit jordiske liv.

Far fortalte, at det var Toke, der så, at mor var på vej. Far blev overrasket – og rørt – da han forstod, at Birthe, min mor, var på vej over regnbuebroen. Toke, som i sit jordiske liv var meget troende, havde sagt til far, at nu var det tid til at give slip på det, der havde gjort ondt, og tage imod hende med åbent hjerte. Og minsandten – mor blev lykkelig for at se far. Her stod alle hendes hunde klar ved broen, og på den anden side stod far parat til at tage imod hende. Det varmer mit hjerte at vide, at far nu har erkendt, at kærligheden også findes efter døden – selv om han aldrig troede på det, mens han levede.

Som både mor og far sagde: Nu venter vi bare på, at resten af jer kommer – med tiden – så vi igen kan være samlet.

Det er et stille og fredfyldt sted, hvor kærligheden fortsætter. Uden tid, uden ende. Og hvor alt det, der engang var, lever videre i en ny form.

🌸 Sammen i kærligheden 🌸
Læs også om Birthe Larsens liv og minde.

Jeg kan også varmt anbefale dig at læse om min ven neden for.

Læs også om Tokes liv og minde.

📋 Kopiér link til dette afsnit 🔗 Del …

⬆️ Tilbage til begyndelsen