Så er det atter blevet søndag, jeg har brugt weekenden på at få flere ting gjort færdig på mine hjemmeside, og jeg er positivt overrasket over at jeg er nået så langt som jeg er nu. Mange nye tiltag er der lavet rundt omkring på siden, under foredrag i menuen er der nu kommet et nyt menupunkt, man kan nu booke et foredrag, på en nem måde. Man kan endda komme med en dato det skal være. En anden stor nyhed er at man her på bloggen i toppen af siden kan se et galleri på mellem 5 og 10 billeder der skifter, det er billeder som jeg selv har taget, gennem tiden, jeg håber på at jeg over tid få lavet et lille galleri i et menupunkt. Jeg er ved at være færdig med designet af en links oversigt til andre der skriver blog, eller om hjælpemidler, eller tøj til personer med handicap, ja også til handicap foreninger, men det haster nu ikke så meget igen.
Jeg er meget træt for tiden og det betyder også at mange planer bliver forkastet, mange aftaler afbrydes og en af dem laves om fra hver fredag til den første fredag i måneden, det er madklubben hvor jeg hidtil er kommet med mad til, nu gæres det fast at man kan deltage med egen madpakke og at der en gang om mdr. 1 fredag i mdr. så er der madklub hvor jeg kommer med mad. Grunden er ene og alene øget rysten på hænderne, det giver gener i mine håndled og skuldre, som så igen sætter sig i ryggen, eneste mulighed for at undgå skader i ryggen er at bruge mine Armstrækkeskinner endnu mere. Hvilket gør det umuligt at stå og lave mad. Det er en stor kamel at sluge for mig, men de 3 andre der ikke længere ugentligt får min gode mad, de er kede af det, men mit helbred er vigtigere end maden.
Vedrørende min træthed, så kommer den rullende hen over aften, som regel mellem klokken 17 og 20 – ja der sidder jeg og sover stille og roligt i min kørestol, jeg vågner en gang imellem kortvarigt, men falder ofte i søvn igen, for at undgå det er jeg ved at oparbejde et påtvunget eftermiddagshvil på max 1 time, men det er svært at få passet ind i en ellers meget travl hverdag. Og når man nu ellers gerne vil leve livet og opleve så meget som muligt.
I morgen har min far fødselsdag – han bliver 82 år, jeg håber lidt at han holder igen med de især grønne flasker, jeg håber lidt at han er til at tale med så vi bare kan få en nogenlunde god dag ud af det. Selvom jeg først kommer over middag og bliver og spiser aftensmad. Der er også nogle småting, som min mor og jeg skal have på plads.
Efter konflikten i onsdags, ikke en konflikt skabt af mig, men at havne midt i den. Så har vi aftalt at jeg ikke behøver at sige noget hvis jeg køre til et andet team, de skal nok finde mig hvis det er. Jeg tror bare at jeg er sådan indrettet at jeg lige skal sige eller fortælle hvor jeg er. Mon ikke det hænger sammen med min opdragelse, det bliver svært at lave om på. Jeg fik her den anden dag en seddel om sommerferie om man ønskede en uge mere både før og efter de obligatoriske 14 dage, jeg tror bare jeg glemmer alt om det, 14 dages sommerferie er mere end rigeligt til mig.
Jeg fik i onsdags også på plads at jeg som de tidligere år kommer og hjælper med at grille til forårsfesten, jeg glæder mig allerede at kunne give en hånd med til den fest. Jeg kender min arbejdsopgave og det er at passe grillen. Og så i år håber jeg, at jeg kan få overtalt min mor til at tage med til den forårsfest, dels for hyggens skyld men også for at både min mor og jeg med fordel vil kunne have gavn af en fridag fra det triste her hjemme.