I dag fredag, har jeg været til kørestolsdans – motorik og bevægelse, på Munkehattens aktivitets og samværscenter, det er udmærket at blive rørt når man er kørestolsbruger, men i og med mine sanse forstyrrelser, så er det også en pæn stor udfordring, set på et lille som stort perspektiv.
Noget af det man kan forholde sig til er blandt andet hvis en person har brækket en arm / hånd eller ben / fod, det kan ses men et handicap hvor man er sensitiv det er et usynligt handicap, så med andre or kan vi skrive det således. Autisme eller HSP-adfærd kan ikke ses, og derfor kan omverdenen let reagere negativt på den voksne, hvis det nogle gange udviser en anderledes adfærd / problemskabende adfærd, men samtidig være opmærksom på, hvordan man undgår, at der opstår situationer, hvor den voksne reagerer problemskabende. Dog undgår jeg ofte det ved at takke nej til en oplevelse som mange andre måske vil takke ja til at prøve.
Og i dag var jeg ude for dette, med en faldskærm der bliver løftet op over hovedet på en eller flere personer på engang, men nu har jeg tidligere prøvet det og jeg finder det meget ubehageligt, og derfor siger jeg også nej-tak til det. Dels hader jeg den følelse af at der er noget der glider hen over min krop som jeg ikke selv er med til at det sker, dels er jeg så sensitiv at bare en hårlok fra mit eget hår sidder og kildre mig så bliver jeg desperat for at stoppe det.
Men forklaringen er: dårligt fungerende sanseintegration eller også kaldet HSP-adfærd – man kan sige at sanserne laver trafikprop.
Når sanserne laver trafikprop
Dette kan komme til udtryk på vidt forskellig vis. Eksempler det – kan være:
• Overdreven følsomhed over for lys, lyd og lugte
• Ekstra følsomme over for mad, der smager anderledes eller har en anden konsistens
• Det gør ondt i deres hovedbund at få redt hår
• Dårlig balance, svimmelhed og højdeskræk
• Foretrækker ofte at være tilskuer til andres aktiviteter
• Reagerer kraftigt på andres berøring eller f.eks. tøj, der strammer eller ikke sidder helt korrekt
• Søger ekstreme sansepåvirkninger eller forsøger at lukke sanseindtryk ude
• Er meget vilde og urolige eller modsat meget tilbageholdende og stille
Den måde, vi har indrettet samfundet på, herunder arbejdsmarkedet, vil hyppigt spidsbelaste særligt sensitive mennesker og gøre det sværere at realisere trækkets styrker. Det kan opleves som en stor udfordring at skabe sig hensigtsmæssige vilkår som sensitiv – og samfundsøkonomisk kan det ses som et spild af gode resurser, når de sensitive styrker ikke kommer i spil fx i arbejdslivet Og jo det har jeg altså prøvet, jeg har prøvet at indrette mig men uden held.
Nervesystemet kan bringes i ro ved hvile, meditation (fx mindfulness), gåture i naturen og andre aktiviteter, hvor hjernen ’slås fra’. Pauser er vigtige, gerne i rolige og smukke omgivelser. Men jeg er yderligere udfordret – og det er jeg fordi jeg ikke forstår mig på mindfulness, det er volapyk i min verden, måske skyldes det min autisme. Og jo jeg har prøvet mindfulness under kyndig vejledning, jeg sad bare med en kuglepen og trillede den mellem mine fingre, og sad og smilte med en medpatient og så kom vi til at fnise med mere, og så fik jeg skældud fordi jeg ikke koncentrerede mig nok, men ok – de fejlvurderede jo også min tilstand den gang i 2011. Det skal nævnes de fastholder deres mening omkring min tilstand, selvom jeg i dag ved at jeg har Atypisk Autisme. Selvom nogle vil mene at det er deres problem, så er det faktisk også mit problem.
På arbejdspladsen kan det give en tiltrængt pause at spise alene. Men når man vælger at bryde sociale normer, kan det være en stor fordel at fortælle sine kolleger, hvorfor man gør det, så det ikke ligger åbent for deres fortolkning.
Jo mere omgivelserne ved, hvad det vil sige at være særligt sensitiv, jo mere ligetil og legalt kan det blive at håndtere sensitiviteten. Det er værd at huske på, at det særligt sensitive træk er et normalt træk med udfordringer og stærke kvaliteter.
Jo jeg indrømmer det gerne jeg er meget mere end udfordret, på rigtigt mange områder hvis man er særlig sensitiv lægger man mærke til ting, som andre ikke nødvendigvis lægger mærke til. Nogle eksperter mener at karaktertrækket ligger i generne. Særligt sensitive voksne som mig fungerer godt, så længe jeg ikke bliver overstimuleret. Jeg kan sige fra på forskellige måder, bliver jeg spurgt om jeg vil prøve at komme ind under faldskærmen er det ikke fordi jeg er bange, men fordi jeg ved at jeg kan blive overstimuleret.
Hvis jeg bliver overstimuleret kan det få følger af selvskade på egen krop, måske kommer jeg til at sige noget om nogen, hvor jeg så måske vil fortryde det bagefter. Bliver det alt for meget så har jeg bare brug for at sidde alene eller bare stille et sted hvor jeg kan få styr på den trafikprop der er opstået, som regel kan jeg få ro på inden for en lille time, observer mig, se på mig og spørg om jeg er ok, til at være samme med de andre igen.
De problemer jeg oplever med sensitiv trafikprop, kan komme fra min autisme men det kan også være andre ting, men en ting kan jeg sige – det ser måske ud til at jeg har det ok med det, men jeg har det faktisk elendigt med det, det er ubehageligt når nok bliver for meget, og når det er for meget så kan jeg ikke forklare hvordan jeg har det, og så bliver jeg stille, lukker mig inde i mig selv, jeg kan måske begynde at sidde og kradse mig, det kan være gennem en bluse på en overarm, det kan være i håret, lig i grænsen omkring hårgrænsen i panden, eller et helt andet sted, begynder det at ske så har jeg måske lige brug for en time out, brug for at sunde mig så trafikproppen stopper, jeg har nødvendigvis ikke brug for at være alene men har brug for at der bare er mere ro end ellers, og så er det måske på med mine armskinner, der ved begrænser man mig mod at lave skade på mig selv.
Det sidste her er med fordi at jeg ved at der er socialpædagoger der læser min blog, personale der er om mig når jeg er ude af hjemmet, men det kan også ske herhjemme, uden opsyn at jeg har selvskadende adfærd. Som følge på en dag, med måske lidt for mange trafikpropper. Jeg håber at det her giver mening, ellers må du eller i sige til.