For det meste bliver jeg inspireret af ting jeg ser og læser om på internettet til emner her på bloggen, men i dag er det noget jeg har fundet på min computer men også fra det virkelige liv. I dette indlæg vil jeg komme rundt om nogle ting som betyder meget for mig igen at fremhæve, 6 ting som kan gøre mig gal, især hvis andre vil ændre måden hvorpå jeg er, det oplever jeg alt for ofte. Jeg oplever også at nogle få, på forhånd ved hvad jeg gerne vil og hvad der interesserer mig. Men jeg må skuffe dem ret ofte og det gør jeg heldigvis og så må vi jo rette dem i min gøren og hvad jeg gerne vil.
- Når du stiller mig et spørgsmål .... Så vent på mit svar
Jeg har brug for tid til at tage det ind, og det kan godt være det tager længere tid for mig at finde svar end den type spørgsmål ellers ville. Skynd venligst ikke på mig, det stresser mig helt forfærdeligt og jeg har brug for at “gå min egen rute” for at finde ro til at svare dig. Og stiller jeg dig et spørgsmål så vær 100% konkret med dit svar til mig. Sig hellere nej end måske. Jeg kan ikke udholde et måske. Det trigger min hjerne og jeg bliver let irritabel – og irriterende, fordi jeg MÅ ha et konkret svar. Gi’ mig et kort og kærligt NEJ i stedet. Skulle du så senere få lyst eller mulighed for alligevel at være med til det jeg foreslog eller bad om, så vend tilbage med et JA. Et JA fra dig er godt at tage imod. Jeg har allerede glemt dit tidligere NEJ, så det kan du også bare gøre! Vær ikke påtaget flink over for mig. Vær meget præcis, enkel og konkret. - Jeg har brug for, at DU er rolig og har tid til at lade mig fuldføre mine sætninger
Hvis du afbryder mig eller færdiggør et svar for mig, mister jeg let min indre forbindelse og bliver frustreret. Det kan ofte føre til en nedsmeltning hos mig. - Hvis du taler til mig og af vane rører ved min arm, skulder eller mit hoved – Kan jeg reagere uhensigtsmæssigt
HUSK venligst at det ikke er ment som et udfald mod dig som person, men mit sensoriske system er meget følsomt for berøringer, jeg ikke er advaret om. Dét der for dig er en normal og nænsom berøring af fx en arm eller skulder er ubehageligheder for mig – jeg har brug for at blive advaret og ofte gerne også spørges om det er i orden, at du rører ved mig. - At jeg måske ikke ser dig i øjnene, betyder ikke altid at jeg ikke lytter til det du siger til mig
Jeg har det meget svært ved at gøre to ting på en gang; at lytte OG at se på dig. Det samme gælder hvis jeg skal tage tøj på – jeg kan kun een ting ad gangen og frustreres hvis andre skynder sig med de tre-fire ting de kan magte på een gang. Jeg bliver overivrig og min motorik er imod denne ivrighed så jeg kommer let til at ramme andre eller køre min kørestol over dine tæer. Hav god tid hvis du skal lave noget sammen med mig. - Fortæl mig ikke, hvad der er i en gave, du vil give til nogen
Jeg kan ikke tilbageholde den viden og jeg bruser ud med alt jeg ved noget om. Jeg øver mig i at lade være, men det er meget svært for mig. Undgå at jeg høre dig tale om andre, for jeg er NØDT til at gengive det over for vedkommende, så snart jeg ser dem! Jeg taler meget og jeg taler HØJT. Lyt til mig i ro og mag, snak med lille stemme til mig og mind mig gerne om det samme; “tal med lille stemme, Henrik” er alt du skal sige til mig. Helst kun een gang – ellers nulstiller du mig før budskabet når min hjerne Forklar mig ikke mere for jeg kan ikke tage det ind og forvirres ofte af for lange fortællinger. Det sidst sagte er det jeg husker. Fortæl mig ikke hvad jeg IKKE skal gøre, fortæl mig hvad jeg MÅ gøre – ellers husker jeg kun det jeg ellers ikke måtte! - Jeg kan få min dagligdag til at fungere nogle lunde
Men det kan jeg kun fordi jeg har sat nogle tekster op i min lejlighed, en af dem er når jeg feks får hjælp til bad 3 gange om ugen, jeg har brug for meget faste rutiner og brug for at det badehåndklæder hænger på den måde for at jeg har ro på. Se mere nedefor hvordan jeg har det på mit badeværelse. Bliver de ikke hængt op rigtigt så er der stor mulighed for nedsmeltning også kaldet meltdown, de meltdowns er ikke særlige rare for mig at opleve, de er slet ikke rare for omgivelserne at opleve, jeg tror at det kan min sagsbehandler skrive under på. Hun har set og oplevet det et par gange.
I mit køkken sidder der også en drejebog, men drejebogen er ikke til mig, den er til de hjemmehjælpere der kommer hos mig, det er alt for belastende at skulle stå og forklare det til alle dem der kommer, og skulle blive ved med at forklare hvordan det skal være, så sent som i denne uge både mandag og fredag er det jeg har forklare omkring mit badeværelse og hvordan håndklæder skal hænge blevet misforstået af den samme vikar hele 2 gange, jeg fik at vide at det er dem der kommer hos mig der bestemmer, det er det så ikke de kommer i mit hjem, så det er mine regler og ikke deres regler.
| | |
| | |
| Hvad er meltdown |
En nedsmeltning er en tilstand af neurologisk kaos, hvor hjernen og nervesystemet overophedes og derfor ikke fungerer, som de skal. Det, de fleste frygter i forbindelse med nedsmeltninger, er den eksplosive adfærd, der kan følge i kølvandet. Der er mange, der tolker nedsmeltninger som raseri- eller hysteriske anfald, men det er en stor misforståelse. Nogle gange kan jeg mærke det fysisk. Det trykker voldsomt i hovedet - som om jeg har en alt for lille hue på. Jeg bliver svimmel, ryster indeni og mine kinder bliver fuldstændig røde. Jeg har dog lært at skjule det udadtil (lige med undtagelse af de røde kinder). Derfor er der ikke så mange, der opdager det. Hvis jeg ikke har mulighed for at trække mig, kan det ende med dét, jeg kalder en nedlukning, som på engelsk kaldes en “meltdown” (nedsmeltning). På det tankemæssige plan oplever jeg en tilstand af konstant tankemylder (kaos). Der er rigtig mange tanker, og de flyver rundt i alle retninger inde i mit hoved som små ildfluer - mange af dem er kun “tændt” et øjeblik og afløses lynhurtigt af nye. Andre “lyser” i lidt længere tid og ender i analyser eller analyser af analyser. Jeg kan huske, at min jeg engang for mange år siden forklarede det som at have konfetti i hovedet, og det er egentlig en rigtig god beskrivelse. Formålet med raserianfald er ofte at tiltrække opmærksomhed for at opnå noget, og når det så er sket, går det hurtigt over igen. Nedsmeltninger er faktisk lige det modsatte, nemlig en ufrivillig psykisk og følelsesmæssig reaktion på totalt overvældelse - stress. Jeg kan ikke selv kontrollere det og prøver ikke på at få opmærksomhed eller at opnå noget. Ofte er jeg slet ikke bevidste om, hvad der foregår omkring mig. Hvad kan der gøres |