I fredags var jeg igen afsted på Munkehatten, jeg er der fast hver fredag, noget af snakken faldt omkring mine nedsmeltninger og en af de damer der er personale i det team jeg er i, spurgte mig hvad de kan gøre hvis jeg skulle få nedsmeltning mens jeg er på Munkehatten. Jeg fortalte at jeg skulle føres et sted hen hvor jeg kan være i fred og i ro, der skal ikke kunne komme nogen ud over personale. Men jeg vendte den også om og sagde at jeg ikke ville ønske at det kommer når jeg ikke er hjemme, jeg kan nemlig ikke li de nedsmeltninger der er nemlig meget voldsomme og jeg kan ryste selv de stærkeste, det kan min sagsbehandler i kommune nok svare på, men også min nu forhenværende Socialjurist nikke ja til.
Jeg ved ikke hvordan andre opfatter en nedsmeltning, men jeg vil næsten sige at det er værre for os der har nedsmeltningen, end for dem der ser på, processen kan komme som et lyn, eller bygges op over et par minutter til max 5 minutter - der efter ser det ud som om at man er rasende og gal, jeg bliver væmmelig og gal på personerne der er omkring mig, jeg taler næppe pænt, er folk i mit hjem får de pænt at vide at de kan skride ad helvede til, og jo jeg mener det ganske bestem lige når en nedsmeltning er på det højeste. Og det hjælper ikke noget at bede mig holde op i skarp tone. Nedsmeltningen for mit vedkommende vare lige fra få minutter til max 5 til 8 minutter, men for mig der er i det føles det som en evighed.
Jeg har ikke den korrekte løsning på hvad man kan gøre for at hjælpe mig fri af nedsmeltningen eller ud af den, men jeg vil tro at man skal føre mig til et rum hvor jeg kan være alene eller sammen med en personale, så vi hurtigst muligt kan få snakket om hvad der er galt, og så måske finde en løsning på problemet. På den måde kommer vi hurtigt videre. Det er da tanken om det, det er jo som sådan mig den handler om, jeg har endnu ikke haft mulighed for at kunne mærke om det kan undgås på forhånd, altså slippe for en nedsmeltning.
Men min fordel er nu også at personalet på Munkehatten kender mig rigtigt godt og jeg kender dem, måske jeg kan nå at beherske mig inden det går galt, måske jeg kan nå at komme til et andet team hvor der er mere ro, der er kun et tegn jeg kan sige at hvis alt er ved at blive for meget så bliver jeg meget var i hovedet, jeg har prøvet at følge signalet lidt en gang, hvor jeg havde muligheden, det er et team hvor andre brugere har ekstra behov for ro, der fik jeg styr på mig selv. Men hvordan jeg lige ser ud i nuet i ansigtet ved jeg faktisk ikke.
Og jeg ønsker mig faktisk ikke at få en nedsmeltning for at andre kan se hvordan jeg ændre karakter. For de her nedsmeltninger er absolut ikke behagelige for mig, det er så skide irriterende som noget kan være, og bagefter har jeg det som om jeg har været på hårdt arbejde i 5 dage uden hvile. Det er lidt ligesom, når epileptikeren har haft et krampeanfald, beskriver at de er trætte efter et anfald. Jeg kan ikke beskrive det på andre måder. Om det står beskrevet i en fagbog om autister, det aner jeg ikke men - skal jeg være ærlig - så tror jeg det ikke. Hvorfor skulle det stå hvordan det føles at have et autistisk anfald?
En måde for mig at stoppe anfaldet på er at skrive om det, det så jeg i mandags, når jeg skriver er der jo ingen der kan modsige mig, derved kan jeg få tankerne ud af hovedet og ned hvor jeg kan se dem, mit store problem er bare at jeg ikke kan skrive i hånden, jeg er tvunget til at sidde ved et tastatur. Indimellem kokser det hele for mig, men jeg tror nu også det er fordi at jeg har så mange andre tillægs diagnoser. Faktisk er min grund diagnose Klinefelter Syndrom og til det syndrom har jeg en masse tillægs diagnoser. Men det kommer jeg ikke mere ind på i dag, altså diagnoserne, dem kan i finde meget mere om her.
Nu er jeg spændt på hvad min psykiater siger til mig i morgen mandag, om han måske har nogle goderedskaber som jeg kan gøre brug af nå jeg har de her nedsmeltninger eller om han har noget jeg kan gøre brug af inden det går galt, indtil videre er det kun gået ud over materialer brugs genstande der bliver kastet, men jeg råber af personen når vedkommende er gået eller i den retning.