Når det ikke er muligt at spise nok gennem munden, kan sondeernæring være en livsvigtig støtte. Det handler ikke kun om ernæring – men om at give kroppen energi, næringsstoffer og ro til at komme sig. Der findes forskellige måder at give sondeernæring på, og det afhænger af både sygdom, fordøjelsesfunktion og varighed af behovet.
Tre veje ind i kroppen
Der er overordnet tre måder, sonden kan føres ind i kroppen:
Næsesonde (nasogastrisk eller nasojejunal)
En tynd slange føres gennem næsen og ned i mavesækken (NG-sonde) eller til tyndtarmen (NJ-sonde). Bruges ofte midlertidigt, f.eks. under indlæggelse eller ved kortvarigt behov. Kan give ubehag og er ikke altid egnet til længerevarende brug.PEG-sonde (perkutan endoskopisk gastrostomi)
En sonde lægges direkte ind i mavesækken gennem bugvæggen. Anvendes ved længerevarende behov, hvor mavesækken fungerer normalt. Kræver et lille kirurgisk indgreb.PEJ-sonde (perkutan endoskopisk jejunostomi)
En sonde føres gennem bugvæggen og helt ned i tyndtarmen (jejunum). Bruges ved gastroparese eller når mavesækken ikke tåler ernæring. Mere teknisk krævende og følsom løsning.
To steder ernæringen kan gives til
Uanset om sonden går gennem næsen eller bugvæggen, ender ernæringen ét af to steder:
Mavesækken (gastrostomi): kroppen får mulighed for at optage maden på normal vis gennem mavens bearbejdning.
Tolvfingertarmen/tyndtarmen (jejunostomi): maden omgår maven og gives længere nede i systemet, ofte som kontinuerlig infusion.
Hvilken løsning vælges – og hvorfor?
Valget afhænger af:
Maven og tarmens funktionsevne
Risiko for opkast, aspiration eller forsinket tømning
Hvor længe behovet forventes at vare
Om ernæringen skal gives som bolus (måltider) eller kontinuerligt
Sondeernæring kræver planlægning og støtte – både teknisk, ernæringsfagligt og psykisk. Mange oplever det som grænseoverskridende i starten, men det kan også give ro og stabilitet i en presset krop.
Målet er ikke at erstatte det sociale måltid – men at sikre liv og funktion, når kroppen har brug for en anden vej ind.
Må man spise normalt, når man får sondeernæring?
Mange tror, at sondeernæring betyder, at man slet ikke må spise mere – men sådan behøver det ikke være. Hvis kroppen tillader det, kan man sagtens kombinere almindelig spisning med ernæring via sonde. Det afhænger af diagnosen og den enkeltes behov.
Sondeernæring gives i mave-tarmsystemet – altså der, hvor kroppen naturligt optager mad. Derfor er hygiejne vigtig, men ikke på samme niveau som ved HPN (hjemmeparenteral ernæring), hvor næring gives direkte i blodbanen via CVK.
Vil du læse mere om HPN, kan du finde min artikel her:
👉 HPN – Livets ernæring i blodåren