Diabetes og kulhydrater

Du kan vælge enten at læse mit indlæg eller at se det, selve blogindlægget er lige under videoen.

I starten af juli 2023 var jeg på mit lokale diabetescenter Steno Diabetes Center Odense, for at snakke med en diætist, for at få en forklaring på kulhydraterne dvs. de langsomme, mellemhurtige og de hurtige og superhurtige. De langsomme er kulhydrater fra fuldkorn og nødder eller frugt samt grøntsager.

Men inden jeg skulle ind til diætisten var jeg forbi en læge der skulle se på mine meget lave målte blodsukkerværdier, og fordi jeg igen skulle have hjælp fra sygehuset til at få kommunen til at høre på min problemstilling, der har heldigvis ikke været udfordringer siden hverken med kommunen med manglende forståelse vedr. min insulin eller for den sagsskyld meget lave blodsukre. Der har været lidt tvivl om hvor vigtigt det er at jeg kan få skiftet sensor før tid hvis det skulle være nødvendigt, det var desværre blevet negligeret fra nogle få personaler i kommunens hjemmepleje – men det er der nu også styr på. Nå men jeg skal jo ud at forklare det med kulhydrater.

Kulhydrater af høj kvalitet refererer til kulhydratkilder, der giver rigelige næringsstoffer og er generelt mere gavnlige for kroppen. Her er nogle eksempler på kulhydrater af høj kvalitet

1. Fuldkorn: Fuldkornsprodukter såsom fuldkornsbaseret brød, havregryn, brun ris og quinoa er rige på kostfibre, vitaminer og mineraler. De er mere nærende end raffinerede kornprodukter, da de bevarer den ydre, skal og kim, hvor mange næringsstoffer er koncentreret
   
   
2. Frugt: Frugt er en naturlig kilde til kulhydrater og indeholder også vitaminer, mineraler, antioxidanter og kostfibre. Frisk frugt som æbler, bananer, bær og citrusfrugter er gode valg
   
   
3. Grøntsager: Grøntsager som søde kartofler, gulerødder, broccoli og bladgrøntsager er gode kilder til kulhydrater og indeholder også en bred vifte af vitaminer og mineraler
   
   
4. Bælgfrugter: Bælgfrugter som bønner, linser og kikærter er en fremragende kilde til kulhydrater samt protein, kostfibre, jern og folat
   
   
5. Nødder og frø: Nødder og frø som mandler, valnødder, chiafrø og hørfrø giver også kulhydrater sammen med sunde fedtstoffer, proteiner og antioxidanter

Når jeg skal vælge kulhydrater af høj kvalitet, er det bedst at gå efter fødevarer, der ikke er forarbejdede eller har minimalt forarbejdning, da de generelt bevarer flere næringsstoffer. Samtidig er det vigtigt at opretholde en afbalanceret kost, der inkluderer proteiner, sunde fedtstoffer og grøntsager sammen med disse kulhydratkilder.

Lige for at præcisere, er målet for mit blodsukkerniveau mellem 6 mmol/l og 12 mmol/l - dette interval kan variere betydeligt fra person til person. Så der er ingen intention om at kritisere eller bedømme andre i denne sammenhæng.

Hvis jeg f.eks. måler mit blodsukker til at ligge på 4mmol/l skal jeg have noget der kan få det op, jeg har fundet ud af at det kan jeg med sukker, det kan være hvidt sukker samt druesukker eller frugt, opskriften er ca. 10 g druesukker og så vente et kvarter, og så måle igen – men det er ikke nok at spise druesukker eller som jeg gør drikke druesukkervand i princippet Faxe Kondi. Man skal også fylde på med nogle kulhydrater af højkvalitet se min fine forklaring højere oppe, når jeg fylder på af kulhydrater af høj kvalitet, så skal jeg have mellem 30 og 50 g kulhydrater, jeg skal have lidt flere kulhydrater pr. måltid, går jeg efter hvad man som normalt udgangspunkt skal have bliver mine reserver alt for hurtigt udtømt, det her er så af egen læring og erfaring, og det er jo fordi jeg har rystesygen den forbruger jo også energi så jeg skal sørge for at fylde ekstra energi på for ellers er mine tal alt for lave. Så siden jeg har gået efter at fylde mindst 50 gram kulhydrater på ved hvert måltid så har jeg ikke haft lave blodsukker tal, får jeg for få kulhydrater ved måltiderne så går det hurtigt galt for mig. Jeg er derfor yderst taknemmelig for at bo i et land hvor man kan få rådgivning hvordan man skal leve når man har særlige udfordringer, og det får mig til at tænke på at vi jo trodsalt lever i et velfærdssamfund selvom det kan føles lidt langt fra virkeligheden til tider. Og den erfaring jeg her har gjort mig, kan jeg jo give videre til andre.

Se det var lidt om min diabetes, så vil jeg lige komme ind på det med rutiner og struktur – jeg har som nogle af jer ved atypisk autisme, når det så er sagt og skrevet vil jeg også her påpege meget kraftigt at nogle af os med autisme er mere eller mindre ramt af autisme, dermed sagt at graden af autisme svinger meget mellem personerne, og det får mig lige til at slå en ting fast, ”der er ikke nogen der er ens og vi kan ikke alle sættes i samme boks”, og det får mig til at tænk på en ting, her for nogle år siden blev jeg kontaktet af en anden person med autisme, vedkommende begyndte at forlange at jeg skulle skrive generelt om autisme frem for kun at fremhæve mig selv, men jeg kan altså kun skrive om hvordan jeg har det med min Autisme, jeg aner jo ikke hvordan Toke eller Tove eller Mette eller Kristian har det med netop deres Autisme, jeg er ikke i deres hjerne eller krop. Så stop hykleriet og den stigende generalisering eller skal man sige curlingmentaliteten.

For at sige det mildt så er jeg træt af man skal være i 100 % samme boks alle sammen.

Hvorfor siger jeg det, jeg siger det fordi alle væsner er forskellige der er nok ikke 2 autister der har samme mentalitet, dermed ikke sagt at man kan opføre sig på forskelligvis, det kan godt være at man tænker at man ikke kan bruge mig til at holde et foredrag eller en debat, fordi jeg tænker for atypisk… men jeg kan jo se at folk jo alligevel bruger tid på at læse og se mine videoer, det må jo være fordi jeg siger noget der får folk til at føle sig nysgerrige nok til at læse eller høre hvad jeg fortæller.

Jeg følges af en del mennesker også i hverdagen dvs. både dig der sidder og læser om mig nu, men også fra hjemmeplejen der måske føler sig beriget ved at lære noget nyt omkring mit liv med de mange forskellige udfordringer som jeg har, den berigelse personerne tager med sig kan de måske arbejde bedre ud fra, men også give videre ud fra det jeg fortæller, måske ser de noget jeg ikke fortæller, men jeg kan helt klart lukke mere ud fra posen, ja jeg gør skade på mig selv – ja skade, jeg kan godt li at få den psykiske smerte frem fysisk, jeg kradser mig selv – ja du kan ikke se det sådan lige på mig, jeg bider negle – og meget generelt kan jeg godt lide at pille i min hud, det føles rart at kunne mærke fysisk smerte oven på en dag med psykisk smerter man ikke kan sætte ord på.

Og det får mig så til at tænke på Proprioception først omkring autisme men sidenhen også omkring diabetes. Neden for kan du først læse om Proprioception ved autisme og efterfølgende Proprioception ved diabetes.

Det er ikke kun handicappede der har Proprioception det har alle mennesker, men handicappede kan have svært ved at aflæse deres Proprioception.
Proprioception er en automatisk funktion, som alle mennesker har. Proprioception er evnen til at opfatte kroppens position og bevægelse i rummet uden at bruge synet. Denne sans er muliggjort gennem receptorer kaldet proprioceptorer, som findes i muskler, sener og led. Disse receptorer registrerer strækning, bevægelse og belastning i muskler og led og sender information til hjernen.

Takket være proprioception kan vi udføre daglige aktiviteter og bevægelser uden at skulle konstant overvåge vores krops position eller bevægelser bevidst. For eksempel når vi går, koordinerer vores proprioceptive sans vores muskler og led for at opretholde balance og bevægelse. Når vi griber efter noget, justerer vores proprioceptorer vores greb baseret på feedback fra muskler og led.

Proprioception spiller også en afgørende rolle i at hjælpe os med at undgå skader, da det giver os mulighed for at reagere hurtigt på pludselige bevægelser eller ændringer i vores omgivelser.

Selvom det er en automatisk funktion, kan proprioception trænes og forbedres gennem forskellige former for motion og aktiviteter, der fokuserer på balance, koordination og kropsbevidsthed. Dette kan være særligt nyttigt for idrætsudøvere og personer med neurologiske lidelser eller skader, der påvirker proprioceptiv evne.

Autisme er som bekendt en neurologisk udviklingsforstyrrelse, der påvirker en persons evne til at kommunikere, forstå sociale interaktioner og udvise gentagne adfærdsmønstre. Proprioception, også kendt som kropsbevidsthed, er evnen til at opfatte og forstå kroppens position og bevægelser i rummet.

For personer med autisme kan proprioceptiv sansning også være påvirket, hvilket kan have indflydelse på deres evne til at føle og forstå deres egen kropsposition, bevægelser og styrke. Dette kan påvirke deres motoriske færdigheder, balance, koordination og evne til at reagere på sanseindtryk i omgivelserne.

Proprioception er evnen til at opfatte og forstå kroppens position og bevægelser i rummet. Det er en vigtig del af vores sensoriske system, der giver os mulighed for at navigere i vores omgivelser og udføre bevægelser præcist og koordineret. Proprioception spiller en central rolle i vores motoriske færdigheder og hjælper os med at opretholde balance og kropsbevidsthed.

Som de fleste måske ved er autisme en kompleks neurologisk tilstand, der manifesterer sig tidligt i barndommen og varer hele livet. Det er klassificeret som en såkaldt "spektrumforstyrrelse," da det kan præsentere sig i en bred vifte af symptomer og sværhedsgrader. De mest almindelige tegn på autisme omfatter vanskeligheder med social interaktion, begrænsede og gentagne adfærdsmønstre samt vanskeligheder med kommunikation.

Personer med autisme kan have forskellige udfordringer, når det kommer til sensoriske oplevelser, inklusive proprioception.

Proprioception er en af de mange sanser, der giver os evnen til at forstå og navigere i vores omgivelser. Det involverer primært receptorer i muskler og led, der sender information til vores hjerne om vores kropsposition, bevægelse og styrke.

Proprioceptiv træning og terapi:

For at hjælpe personer med autisme med at forbedre deres proprioceptiske sansning og motoriske færdigheder, kan terapi og træning være nyttigt. Proprioceptiv træning fokuserer på at styrke musklerne og forbedre kropsbevidstheden gennem aktiviteter og øvelser, der udfordrer personens sanser.

Dette kan omfatte tunge tryk og dybe trykaktiviteter, brug af vægtede genstande, balanceøvelser, leg med sand eller ler, svingning og gyngning, og andre aktiviteter, der stimulerer proprioceptive sanser.

Det er dog vigtigt at huske, at hver person med autisme er unik, og hvad der virker for én person, fungerer muligvis ikke for en anden. Derfor bør træning og intervention tilpasses den enkeltes behov og præferencer. Professionelle, såsom ergoterapeuter, der har erfaring med at arbejde med personer med autisme, kan spille en vigtig rolle i at udvikle individuelle programmer til at forbedre proprioception og motoriske færdigheder.

Men proprioception findes ikke kun hos mennesker med Autisme og generelle funktionsnedsættelser de kan også findes hos blandt andet personer med Diabetes.

Proprioception er afhængig af den korrekte funktion af sensoriske nerver, der sender signaler fra muskler, led og hud til hjernen. Diabetisk neuropati kan nedsætte denne nervefunktion, hvilket kan resultere i tab af proprioception og dermed påvirke kropsbevidsthed, balance og koordination.

Personer med diabetisk neuropati kan opleve følelsesløshed, prikken eller en følelse af "at gå på nåle" i fødder og hænder, da disse områder ofte påvirkes først. Denne nedsatte følsomhed kan gøre det sværere at registrere tryk, berøring eller smerte, hvilket igen kan påvirke balance og koordination.

For personer med diabetes er det vigtigt at kontrollere deres blodsukkerniveau nøje og overvåge eventuelle tegn på neuropati. Regelmæssig motion og fysisk aktivitet kan også hjælpe med at forbedre proprioception og forebygge visse komplikationer. Hvis man oplever nedsat proprioception eller diabetisk neuropati, bør man søge rådgivning og behandling fra en sundhedsprofessionel for at håndtere tilstanden og minimere dens indvirkning på dagliglivet.

Siden jeg også har fået diabetes type 1 diagnosen, er jeg blevet et hak bedre til at forstå min krops signaler, med andre ord når jeg føler at jeg ikke kan føle noget i det ene ben så får jeg det noteret og sagt til den læge der er min diabetes læge, men som lægen også siger det er ikke alt de kan hjælpe med da det ligger uden for deres rammer dvs. det kan være komorbiditeterne der giver mig mine udfordringer.

Behøver jeg at skrive eller at sige, at jeg føler mig meget udfordret, det er ikke nedsmeltning eller træthed – nej det er overbrændthed nogle ville sige udbrændthed – men udbrændthed er et begreb man bruger omkring sit arbejde – men overbrændthed er når man som jeg, har mange forskellige diagnoser man skal forholde sig til og når bægeret er fyldt så meget op at det bare flyder ud over det hele, at man skal forholde sig til så mange ting, det dræner mig vildt, jeg arbejder forsat på at få nye rutiner og en ny struktur indarbejdet i mit liv, men jeg har svært ved det. Det her sidste afsnit er så også oplægget til et nyt indlæg inden længe, følg med for at blive opdateret.

Jeg vil ønske jer en forsat god sommer.