Ny hjemmevejleder

I dag havde jeg andet besøg af min hjemmevejleder, og må indrømme at jeg føler mig tryg sammen med ham. Vi er meget ens og har en ting til fælles vi elsker mad og at lave den. I sidste uge fortalte jeg ham om mig, det brugte jeg 2 timer på, i dag fik jeg at vide at han var fyldt til randen sidste uge, samtidigt med at jeg fortalte om mig selv gav han mig nogle gode pejle mærker - med det mener jeg faktisk at han faktisk kunne fortælle mig at jeg nu ikke er alene med den opfattelse af det jeg har oplevet i mit liv. Når jeg har besøg af min hjemmevejleder så er han hos mig i 2 timer, jeg har mulighed for at ringe til ham hvis det er nødvengigt indenfor normal arbejds tid.

Han kunne forstå mig at min skolegang har været et rent helvede, eller da jeg var på Skovgården, hvordan jeg følte det når jeg var afsted, at andre ynkede mig og min tilstand.

Vi var lige lidt omkring det igen i dag, kun en lille smule. Et problem eller en af mine belastninger har været et rod i min stue, det er nu lykkedes mig at få ryddet op, der mangler en del endnu, men al begyndelse er svære. Og mens jeg er i gang med oprydningen dukker der en rapport op fra VISO (VISO er den nationale Videns- og Specialrådgivningsorganisation) lavet af BOMI i Roskilde, den har han nu fået via e-mail, via den vej kan han lære noget mere om mig.

Jeg snakker også lidt om mine ønsker til fremtiden bla. det med botilbud og jeg fortæller ham om hvordan jeg har det med det, jeg kan så fortælle at jeg føler en knude af angst når jeg feks. køre hjem fra beskæftigelsen eller andre situationer, det er ganske svært at sætte ord på hvordan jeg har det, men det er nok angst men også ensomhed i et. Vi har snakket en del om mine problemer også vedr min autisme, og hvordan den den autisme er, for der er ingen tvivl en Autist er kun en Autist. Og så er der alle de andre tillægs diagnoser som jeg har, min håndrysten som er en af de værste - hvor det er nødvendigt for mig at bruge armskinner.

Det som jeg så heller ikke får sagt til ham er, at når han går ud af min dør - når de 2 timer er gået så har jeg nøjagtigt samme følelse som når jeg køre hjem fra min ven eller det her dagcenter hvor jeg er en gang om ugen, jeg er nok meget ensom set på den måde. Igen har jeg meget svært ved at sætte ord på det. Som jeg skrev i starten så er det i normal arbejdstid jeg kan få fat i ham, altså mandag til fredag i alm kontor tid mellem kl. 9 og 16 derefter må det enten vente til mandag eller næste dag. Ingen kontakt i weekenden eller om aftnen, og da mine problemer meget ofte kommer om aftnen, ja så går det ud over hjemmeplejen der kommer hos mig og noget af det kan de hjælpe med, mens jeg går og tumler med det enten fra fredag eftermiddag til mandag morgen/formiddag eller må bide det i mig og derved droppe det helt, ellers skriver jeg det her på bloggen. 

Her den anden dag gik bare helt galt, det værste var at jeg var i byen og skulle først hjem, og det var på tvunget med et meget akut bad, det sker at det går meget galt og at stå med det alene er slemt endnu værre er det at skulle vendte på at der kommer hjælp, hjemmeplejen skal jo måske fra den ene ende af byen til den anden. Det er meget svært derfor også et brændende ønske om et botilbud hvor hjælpen er der noget hurtigere.

Næste gang står den måske på yderligere oprydning, eller også tager vi ud i byen, så han kan se det dagtilbud jeg er startet på, fredag den 7. august 2015. Lige for tiden er jeg ved at skrive Slides som jeg skal bruge på et kommende foredrag, det er om mit liv og mine erfaringer med livet og den skjulte Autisme som jeg fik diagnose på i november 2014. Og nu på onsdag står den på møde med sagsbehandlere fra Odense Kommune og den robotstøvsuger som jeg har fået stillet til rådighed, den er en større belastning for mig end den gavner.