Asocial eller social

Jeg har tidligere skrevet om socialt samspil i 2 omgange, i dag er det en sammen fatning eller et skriv om at jeg vil altså meget gerne være social, men på grund af mine interesser så giver det visse udfordringer i det daglige, jeg har stor interesse for teknik dvs. computer, digital fotografering, smartphones dog kun med Android styresystem og så madlavning.

Venner har jeg stort set ikke, det kan tælles på en hånd, den ven jeg har haft i længst tid, er ham der er multihandicappet spastikker. Jeg har et stort ønske om at have venner, men jeg er udfordret i forhold til sociale færdigheder, hvilket kan gøre det sværere for mig at interagere med jævnaldrende. Hvilket er meget synligt, min ven er 6 år yngre end mig.

Jeg har en fantasiverden - hvor jeg med sikkerhed kan holde ud at være til i, men jeg udfordret i forhold til forestillingsevne, altså have svært ved at forestille mig ting, jeg ikke har prøvet før. meget ofte når jeg er sammen med andre bliver jeg mistolket, det er ikke sjovt at blive tolket forkert og kan være årsag til at min dag bliver ringere end det ellers var tiltænkt, mistolkes kan jeg lukke ned og ikke være samarbejdsvillig, det vil betyde at man skal tage det stille og roligt med mig, evt. at man går ind og starter forfra med mig, det kunne for eksempel være en personale og jeg sidder alene og snakker om lidt forskelligt, det er for mig vigtigt at personalet lytter til mig og så derved genskaber tilliden, det er sådan jeg har det bedst. Når det går ned for mig kan der ske forskellige ting, det er vigtigt at kunne tolke mit ansigt, jeg kan se træt ud, ked af det eller at det hele er noget lort, opgivelse - mange facader en stor betydning - bare hjælp mig med at komme tilbage. Men når jeg går ned er jeg ikke god til at sige det, jeg kan mærke at der er noget galt, men jeg kan ikke udtrykke det.

Det med at gå ned oplever jeg meget ofte når jeg kommer til sengetid, jeg har ikke nogen at snakke med udover min mor og familie, men ikke altid det jeg har brug for, nogen at snakke med måske en personale der lige kan få bearbejdet dagens hændelser, min hjemmevejleder kan jeg ikke kontakte, han har fri - værst er det i weekender - det er hårdt at kommen gennem weekenden, fordi jeg har så svært ved at skrive om det og snakke om det i telefon,  når det endelig går galt. Jeg hader de tilfælde hvor det sker, ville sådan ønske at jeg kunne få mere hjælp fra min kommune. Men de er ikke til at tale om det.

Der findes masser af bøger og tekster (manualer) der forklare hvordan man skal arbejde med en autist, men hvem siger lige at den manuel der er skrevet passer til mig, eller Hans i Aalborg, Kirsten i Hirtshals eller Ulla i København. Navne eksemplerne her er blot forslag, vi er alle forskellige, og har man mødt en med autisme - ja så har man kun mødt en. Vi er alle lige så forskellige som de Neuro typiske er det, Neuro typiske er dem der ikke er præget af en autisme, det er de normale. Det er ikke for at støde nogen jeg skriver det men, for at forklare forskellen.

Her i denne uge - har det gået lidt på høje bølger i min familie, min far har tidligere sagt at han ikke kan hjælpe min mor med haven, men så viser det sig at han godt kan stå med en elektrisk motorsav på sit værksted og skære brænde op, men at give en hånd ude i have det kan han ikke, enten undskylder han sig med kuske fingre eller han har svært ved at se, men så tænker jeg bare hvordan i helvede kan han så stå og skære brænde? I mens må min mor knokle med at gøre haven vinter klar, lave mad og en masse andre ting, handle ind og ..... jeg er stået af, jeg siger ofte til min mor at hun skal huske at slappe af men, det sker sjældent at hun gør det, hun klør på og så går det altså galt ind imellem. Hun bliver så træt at hun ikke kan sove og få den søvn som hun har brug for, jeg bliver gal på min mor fordi hun ikke lytter til hvad man siger. Det er som om at hun ikke vil stoppe. Her er jeg gal på min far at han kan tillade sig at gøre det mod sin kone og mod sine børn være så ligeglad med det hele.
Med til denne historie høre at min far er hjerte patient, alkoholiker og så har han selv for mange år siden fravalgt at være social. 

Til mine forældres guldbryllup for en del år siden, måtte vi hente ham på hans værksted som ligger i baghaven ved deres hus, bare 15 minutter før vi skulle ud og spise, han ville dårligt nok have pænt tøj på det var en kamp, det var en endnu større kamp at få ham til at tage sine træsko af og få ham til at tage pæne sko på, jeg kan faktisk ikke huske om han fik pæne sko på. Jeg har svært ved at kunne være sammen med min far i dag, men det skyldes noget han har haft sagt til min rigtig gode ven som jo er multihandicappet spastikker.

Min mor og jeg er så tæt bundet sammen, hun har altid være hjemmegående husmor, også da jeg var barn vi har haft gode og dårlige oplevelser, de sårlige oplevelser var når lektierne hobede sig op for mig som barn, de gode var vores cykle ture, når vi lavede mad sammen. I dag laver vi også mad sammen, ofte spiser min mor og jeg sammen og så tager hun maden med sig hjem og stiller den klar til min far, så det vi har fået i dag, ja det får min far i morgen.