Om mellem kommunal uenighed, § 61 og retten til at flytte
Indledning
Når to kommuner ikke kan blive enige om, hvem der har ansvaret for en borger – eller hvem der skal betale – går livet i stå. Flyttekasserne bliver stående, hjælpen vakler, og planerne om et trygt hjem et andet sted bliver sat på pause. Det kaldes mellem kommunal uenighed. På papiret findes der en løsning: sagen kan indbringes for Ankestyrelsen via et skema. I praksis bliver skemaet ofte sidste udvej – i stedet for første skridt. Denne artikel handler om den tid, der forsvinder, når kommunerne skændes, og om hvorfor skemaet bør bruges tidligt, så borgeren ikke bliver den, der betaler prisen.
Baggrund/kontekst
Retssikkerhedslovens § 61 giver mulighed for at få Ankestyrelsen til at afgøre uenigheder mellem kommuner om handlekommune og mellem kommunal refusion. Ankestyrelsen stiller et særligt skema til rådighed med vejledning til, hvordan det udfyldes. Skemaet skal bruges, når kommuner er uenige – og Ankestyrelsen kan først behandle sagen, når skemaet er udfyldt og sendt, sammen med dokumentation for parternes dialog, sagens forløb og hvad uenigheden præcist handler om. Der skal oplyses, hvilke bestemmelser (fx §§ 9, 9 a, 9 b, 9 c) tvisten knytter sig til, og relevante akter vedlægges. Systemet er altså designet til at løse uenigheder – uden at borgeren bliver mellemregningens gidsel.
Case/eksempel
Jeg har selv stået i spændet mellem to kommuner: En ønsket flytning mod øst for at få tryghed, behandling tættere på og et samarbejde, der virker i praksis. I stedet for et glidende skifte blev jeg mødt af formuleringer som “ny kommune kan ikke modtage før gammel kommune frigiver” og “vi afventer afklaring af økonomien”. Jeg har rakt ud, dokumenteret hverdagen (ADL) og peget på den formelle løsning: Brug skemaet og få Ankestyrelsen til at afgøre, hvem der har ansvaret. Men alt for ofte må borgeren vente – uden tidsfrister, mens uenigheden vokser.
Systemiske konsekvenser
Når skemaet ikke tages i brug tidligt, skaber det en moderne form for stavnsbinding. Retten til at vælge bopæl og få sammenhængende støtte bliver underlagt en forhandling, borgeren ikke har adgang til og ingen kontrol over. Ventetiden underminerer retssikkerheden: hjælpen bliver midlertidig, uforudsigelig eller udebliver; planlagte flytninger eroderer; og borgerens helbred og økonomi slides. Løsningen findes i systemet – men den bruges for sent. Et enkelt krav kunne ændre det: Fast procedure for, at uenighed eskaleres til Ankestyrelsen inden for en kort frist (fx 14 dage), når dialog mellem kommuner ikke fører til en løsning.
Curling-afsnittet – til skeptikere og systemtro
“Kommunerne skal jo sikre, at pengene bruges rigtigt.” Ja – men regneark må ikke være vigtigere end rettigheder. Skemaet til mellem kommunal uenighed er netop lavet for at afklare ansvaret, så borgeren ikke bliver parkeret. At sende en sag til Ankestyrelsen er ikke at give op; det er at tage ansvar for, at en uenighed ikke forringer et menneskes liv.
Afslutning/opråb
Valgkampen 2025 bør handle om mere end prioriteringer i budgettet. Den bør handle om procedurer, der virker. Forpligt kommunerne til at bruge det eksisterende system – hurtigt. Sæt klare frister, dokumentér dialogen og indbring uenigheden, når der er låst. Ret til fri bevægelighed og et trygt hjem må ikke ende som et Excel-ark mellem to kommuner.
Fakta: Mellem kommunal uenighed – sådan gør man
Retsgrundlag: Retssikkerhedslovens § 61 (tvistløsning mellem kommuner).
Brug skemaet: Ved uenighed om handlekommune eller mellem kommunal refusion skal Ankestyrelsens skema anvendes – uden skema behandles sagen ikke.
Indhold i sagen: Præcis beskrivelse af uenigheden, hvorfor Ankestyrelsen skal tage stilling, dokumentation for dialog og sagsforløb, relevante bestemmelser (§§ 9, 9 a–9 c) samt vedlagte akter (korrespondance, notater, oplysninger om ydelser m.v.).
Afsendelse og kvittering: Send via sikker post/kontaktformular; Ankestyrelsen kvitterer med journalnummer.
Praksis: Dobbeltvisitation/refusion afhænger af, at betingelserne er opfyldt; Ankestyrelsen er tvistløsningsorgan (ikke almindelig klageinstans i § 61-sager).
Anbefaling: Eskalér tidligt – fx inden for 14 dage efter fastlåst dialog – så borgerens liv ikke sættes på pause.
Kildeliste (overblik)
Ankestyrelsen – Skema og vejledning om mellem kommunal uenighed
Ankestyrelsen – Overblik: uenighed mellem kommuner (§ 61)
Social-, Bolig- og Ældreministeriet – Hvilken kommune skal betale for indsatsen?
Retssikkerhedsloven (LBK) – §§ 9, 9 a–9 c og § 61
Udvalgte principmeddelelser (fx om dobbeltvisitation/refusion)
SoMe
Mellem kommunal uenighed stopper menneskers liv. Skemaet til § 61 findes – men bruges for sent. Mit opråb: brug systemet tidligt, så borgeren ikke bliver gidsel i en budgetkrig. #RettensForsvundneHjørnesten www.autismeliv.dk/rfh
Om forfatteren
Henrik Larsen (53 år) er digital skaber, retssikkerhedsaktivist og forfatter til serien Rettens Forsvundne Hjørnesten på Autismeliv.dk. Igennem mere end 30 år har Henrik kæmpet for retfærdighed på det sociale område – både for sig selv og for andre borgere, der oplever systemets manglende forståelse for liv med handicap.
Som 20-årig fik Henrik diagnosen epilepsi, og det tog ham fire år at kæmpe sig frem til en førtidspension. Det lykkedes først, da han fik foretræde hos det daværende Fyns Statsamt, der efter grundig gennemgang anerkendte hans situation. Siden er sygdomsbilledet blevet mere komplekst; Henrik lever i dag også med essentiel tremor, som gradvist forværrer håndrystelserne. På grund af epilepsien kan der hverken tilbydes operation eller fokuseret ultralydsbehandling.
Hans erfaringer med et system, der ofte prioriterer økonomi over retssikkerhed, danner grundlaget for Rettens Forsvundne Hjørnesten – en artikelserie, der sætter mennesket tilbage i centrum af juraen. I denne artikel følges der op med en tydelig opfordring til, at kommuner anvender den eksisterende § 61-procedure tidligt, når uenighed låser borgerens liv.