💥Underrubrik:
Tillid er afgørende i mødet mellem borger og system. Men hvad sker der, når tilliden misbruges – eller aldrig var der til at begynde med?
Indledning:
Når relationen brister
For mange mennesker med handicap eller kronisk sygdom er tillid til systemet en nødvendighed. Man er afhængig af, at sagsbehandleren forstår ens situation, tager én alvorligt og handler sagligt og i overensstemmelse med loven. Men hvad sker der, når den tillid bliver brudt?
Denne artikel ser nærmere på konsekvenserne af bristede tillidsrelationer mellem borgere og myndigheder – og hvad det koster, når sagsbehandlere sætter deres personlige opfattelser over loven.
Baggrund/kontekst:
Ikke bare en følelse – men en ret
Tillid er ikke noget, man kan kræve af borgeren. Det er noget, myndighederne skal gøre sig fortjent til. Og i socialretlig sammenhæng er det noget, der bør bygge på faglighed, dokumentation og retssikkerhed.
Alligevel oplever mange, at deres tillid bliver sat på prøve – særligt når afgørelser træffes på baggrund af vurderinger, som ikke er dokumenterede, eller når borgeren ikke bliver hørt. Når sagsbehandlere handler ud fra egne holdninger frem for loven, svigter ikke bare relationen – men selve det system, der skulle sikre borgeren støtte og beskyttelse.
Case/eksempel:
Når tillid bliver en sårbarhed
Tillid er ikke noget, man deler ud af uden grund. Den opstår, når mennesker og systemer viser, at de ser én som et helt menneske – ikke bare som en diagnose. Den tillid har jeg haft til Epilepsihospitalet, hvor man ikke bare ser på anfald, men også på søvn, psyke, trivsel og hverdag. Her bliver man taget alvorligt – med hele sit liv.
Sammenlign det med det, jeg har oplevet i kommunen og dele af sundhedsvæsenet: Da jeg bad om at besøge et nyt botilbud, svarede min sagsbehandler ikke med oplysninger, men med en personlig vurdering: “Jeg synes ikke, det giver mening.” Det var ikke fagligt begrundet – det var en personlig holdning, forklædt som afgørelse.
I Respirationscenter Syd oplevede jeg en læge, der i sin vurdering fokuserede entydigt på mit BMI og mit madindtag – uden at tage højde for, at jeg som diabetiker med kompleks neurologi har brug for en særlig kostsammensætning. Lægen antog for meget – og lyttede for lidt.
Når kommunen direkte nægter at indhente lægefaglige statusattester som LÆ125 – selv når det er deres ansvar – og i stedet forsøger at skubbe opgaven over på borgeren, er det ikke bare økonomistyring. Det er et brud på forvaltningslovens krav om oplysning og en underminering af tilliden.
Og det stopper ikke her. I juni 2025 konkluderede Rigsrevisionen, at Ankestyrelsen i årevis har undladt at føre effektivt tilsyn med kommunerne – og dermed indirekte dækket over alvorlige fejl og lovbrud. Det er netop den slags svigt, der viser, hvorfor vi har brug for en uvildig forvaltningsdomstol. Og hvorfor jeg også har foreslået, at hele det specialiserede handicapområde flyttes væk fra kommunerne og over i en ny statslig instans med faglighed og uafhængighed – hvor der samtidig er tæt kontakt til og samarbejde med specialister inden for handicapområdet.
Det værste er ikke én enkelt oplevelse. Det værste er, når mønstrene gentager sig – og man som borger må kæmpe med at genopbygge tilliden fra bunden hver gang. Det koster på helbredet, psyken og håbet.
Systemiske konsekvenser:
Når mønstre gentager sig
Sagen fra Faaborg-Midtfyn Kommune i juni 2025, hvor en borger med behov for pleje 24 timer i døgnet pludselig fik frataget sin støtte, er ikke enestående. Den føjer sig ind i et mønster, hvor tillid og tryghed bliver ofret til fordel for kassetænkning, dokumentationsmangel og usynligt bureaukrati.
Mit eget forløb viser tilsvarende svigt: Kommunens manglende vilje til at indhente nødvendige lægefaglige vurderinger, Ankestyrelsens passivitet – og sundhedspersonale, der fokuserer på standarder frem for mennesker. Det er brud på loven, men endnu vigtigere: Det er brud på ansvar og etik.
Vi ser et system, hvor:
Borgerens liv og funktionsevne vurderes uden reel inddragelse
Økonomiske hensyn vejer tungere end dokumenteret behov
Kommuner fravælger LÆ125 for at undgå udgifter
Ankestyrelsen svigter sit tilsyn og beskytter systemet frem for borgeren
Tilliden bliver vendt imod borgeren som svaghed i stedet for fundament
Når disse mønstre gentager sig fra kommune til kommune – og bliver bakket op af tilsynsmyndighedernes tavshed – er det ikke længere enkeltsager. Det er systemfejl. Derfor er det ikke nok at råbe op. Der skal handles:
En uvildig forvaltningsdomstol
Et nationalt løft af det specialiserede handicapområde
Fagligt ansvar og dokumentationspligt tilbage i centrum
Tillid kræver noget af alle. Men mest af dem, der har magten.
Curling-afsnittet – til skeptikere og systemtro: 💬 Er det ikke bare enkeltstående fejl?
Måske tænker du: “Jo jo, men det er vel bare et uheldigt forløb?” Eller: “Det er svært at være sagsbehandler – de gør vel deres bedste?”
Det kan godt være. Men hvad gør vi, når de samme mønstre dukker op igen og igen – på tværs af kommuner, regioner og instanser?
Vi taler ikke om curlingforældre. Vi taler om mennesker, der har mistet funktionsevne, fået kroniske lidelser, og nu beder om hjælp i et velfærdssystem, de selv har betalt til hele livet. Når systemet svarer igen med mistro, kassetænkning og tavshed, så er det ikke borgeren, der er krævende – det er systemet, der har glemt sin opgave.
🔗 Læs også: Minister har misinformeret Folketinget om ny handicaplov – siger eksperter (Altinget)
🔗 TV 2 Fyn: Afhængig af pleje 24 timer i døgnet – så forsvandt støtten
🌟
Afslutning og opråb:
Hvis du har oplevet det samme
Hvis du selv har stået i en lignende situation – hvor tilliden til myndighederne blev brudt, hvor hjælpen udeblev, eller hvor dine rettigheder blev tilsidesat – så er du ikke alene.
Det er på tide, vi får talt om, hvad det gør ved mennesker, når tillid bliver mødt med afvisning, og når systemet gør os sygere i stedet for at hjælpe. Vi må kræve ansvar, uvildighed og handling – ikke bare fra kommuner og styrelser, men også fra politikerne bag systemet.
Du kan klage til Folketingets Ombudsmand, hvis du mener, din sag er blevet behandlet i strid med loven eller god forvaltningsskik. Brug www.autismeliv.dk/rfh som indgang, hvis du vil dele din historie, få hjælp til at forstå principperne – eller finde vej i dine rettigheder.
SoMe:
Tillid er ikke en luksus – det er fundamentet for et retfærdigt system. Men hvad sker der, når sagsbehandlere og myndigheder svigter? Læs med i denne nye artikel fra Rettens forsvundne hjørnesten om tillidens pris – og konsekvenserne for os, der rammes.
👉 www.autismeliv.dk/rfh
Om forfatteren:
Henrik Larsen (53 år) er førtidspensionist, tidligere underviser og aktiv stemme i debatten om retssikkerhed og handicap. Han har autisme, epilepsi og flere kroniske lidelser – og har siden 2020 kæmpet for en saglig, lovmedholdelig og respektfuld sagsbehandling. Med projektet Rettens forsvundne hjørnesten dokumenterer han systemiske svigt og inspirerer andre borgere til at stå frem.*
Hashtags:
#Forvaltningsdomstol #Retssikkerhed #RettensForsvundneHjørnesten
#Systemsvigt #BorgerensRet #UvildighedNu
#dkpol #socialpolitik #velfærd #handicapdk #enmillionstemmer
